Når aftenduggen lagde sig over stubmarkerne, og den sidste neg blev båret i lade, bredte der sig en ganske særlig stemning i de danske landsbyer. Det var tid til høstfest – årets mest ventede pusterum efter måneders slid.
Fra mark til festbord
I ugerne op til festen hjalp alle hinanden på kryds og tværs af sognegrænser. Kornet blev bundet i skokke, kartoflerne gravet op, og fade med flæskesteg og nyhøstede grøntsager stod klar på langbordene. Det var ikke luksus, men overflod målt i samhørighed. Når fadene gik rundt, blev årets bedrifter vendt, og gamle skrøner pustet til live. Sådan holdt man både maver og minder varme, og duften af nybagt rugbrød lokkede selv de trætte heste tættere på stalddøren. Del dine egne høstminder med naboen næste gang I mødes.
Musikken der fik laden til at swinge
Ingen høstfest uden spillemanden med polkarytmer i blodet. Han stod ofte på en improviseret scene af kornsække, mens lygter hængt i seletøjskroge kastede varmt lys over dansegulvet af halm. Violinen tog tempoet op, trommen holdt takten, og støvlenes slag mod brædderne gav ekko helt ud til gårdspladsen. Unge par dansede så halmen hvirvlede, mens de ældre nikkede taktfast og fortalte om dengang, de selv fandt hinanden til netop sådan en fest. Næste gang du hører en polka, så mærk efter om dine fødder ikke stadig kan huske trinene.
Høstkroner, buketter og andre symboler
Blandt de mest farverige skikke var høstkronen – en fletning af det første og det sidste strå, pyntet med bånd og markblomster. Den blev hængt over døren som tak for en god høst.
- Høstbuketten bragtes i kirken til takkegudstjenesten.
- En enkelt neg blev gemt på loftet som lykkebringer.
- Stråfigurer af heste skulle sikre sunde afgrøder året efter.
Disse små tegn mindede alle om naturens cyklus og fællesskabets kraft. Måske kunne en hjemmelavet buket på spisebordet vække samme taknemmelighed i dag.
Da mekanikken tog over – festens forandring
I takt med at mejetærskeren rullede ind, og byfolk trak på landet, ændrede høstfesten karakter. Arbejdet blev kortere, og tiden til fest mindre, men længslen efter fællesskab forsvandt aldrig. I dag lever traditionen videre som høstgudstjenester, små bylaugsmøder og høstmarkeder, hvor lokale produkter fejres. Møder du en bod med gammeldags pandekager og spillemandsmusik, så standser tiden et øjeblik – og minder os om, at vi stadig kan samles om et fyldt bord og en god fortælling.
