En søndag begyndte langsomt i de små sogne. Morgendisen lå endnu over grøfterne, og ingen havde travlt. Man mødtes i blikke over hækken, trak i det pæne tøj og lod dagens lyd være klokker, kaffekopper og lave stemmer. Dagen var til at løfte skuldrene ned og være sammen.
Kirkevejen og klokkeslagene
Før trafikkens brus lød klokkerne som landsbyens urværk. Man gik ad grusvejen i små flokke, børn med blankkæmmet hår og voksne med frakker, der duftede let af sæbe. Ved kirkedøren blev nyt og gammelt vendt i et nik; alle vidste, hvem der manglede, og hvorfor. Efter salmen stod man et øjeblik på trappen for at indhente hinanden, før vejene igen delte sig. Næste skridt var altid hjemmead, hvor kaffekedlen allerede stod og sang.
Kaffebordet som samlingspunkt
Søndag eftermiddag var en kunst i langsomhed. Bordet blev dækket med dug, småkager og den gode sukkerknald til de mindste. Snakken gled mellem høst, skole og naboens nye cykel, mens radioen i krogen summede lavt. Her blev aftaler født uden kalender: vi ses tirsdag, jeg kigger forbi. Når tiden gled mod aften, blev resterne lagt på fade, og man bar kaffeduften med ud på trappen. Sådan tog ugen sin begyndelse.
Byttelån, småt arbejde og stille aftaler
Søndagen gav også plads til hænder, der hjalp. Et vindue blev sat i, en hegnspæl rettet, et nyt lam betragtet over stendiget. Man lånte en skruenøgle og gav en hånd i stedet for at tale om betaling. Det kaldtes bare at være nabo. Små lapper med besked hang ved stalddøren, hvis man ikke var hjemme. Når mørket faldt på, stod værktøjet på rette plads igen, og man vidste, hvad mandag krævede.
Gamle vaner der lever videre
Meget er forandret, men rytmen kan stadig mærkes, hvis man lytter efter. Et genkendeligt mønster lever i små hverdagsvaner.
- En gåtur forbi kirken, selv når klokken ikke kalder.
- Kaffe på kande, når gæster kommer uventet.
- Et lån over hækken i stedet for en bestilling.
- Et nik på vejen, som siger mere end ord.
Måske begynder den igen med en langsom søndag, hvor telefonen får lov at ligge, og samtalen finder sin egen takt.
